Psykoterapi for unge

Psykoterapi for unge kan være en god hjælp til at arbejde med udfordringer som stress, angst, manglende selvtillid, tristhed, forvirrethed i forhold til livsvalg, at vokse op i en skilsmissefamilie, at vokse op i en familie med misbrug og med svære relationer

Unge i dag oplever at både de selv og omverdenen har meget høje krav og forventninger til dem, og fordi mange er online konstant, er det svært at finde en pause fra det pres. Den måde livet og succes bliver fremstillet på de sociale medier gør, at den unge spejler sig i et glansbillede med filter på. Det kan se ud som om alle andre er meget smukkere og meget mere succesrige end dig, og du kan få en oplevelse af ikke at være god nok, eller at der er noget galt med dig. Denne utilstrækkelighedsfølelse kan føre til en meget hård indre selvkritik, som kan være invaliderende for livskvaliteten.

Samtalerne jeg har med unge, tager udgangspunkt i, hvilken forandring den unge ønsker i sit liv.

Jeg har erfaring med psykoterapi for unge, både fra arbejdet i TUBA og i egen praksis. I egen praksis er det oftest forældrene eller skolen som kontakter mig, fordi de er bekymrede – men for at kunne lykkes med samtalerne, er det vigtigt at den unge også selv ønsker at starte en forløb hos mig.

Vær opmærksom på reduceret pris for studerende. Læs mere om mig og ofte stillede spørgsmål om terapi.

Psykoterapi for unge med psykoterapeut MPF i Svendborg, Kirsten Birk Lauridsen